Den syvende indsigt

Peder Skyum-Nielsen: Arveguldet. Danskernes værdier (Syddansk Universitetsforlag, 480 sider, 348 kroner).
       
Peder Skyum-Nielsen har samlet mottoer - heraf de fleste fra danske uddannelsesinstitutioner - og grupperet dem efter tema. Han mener hermed at have fundet en kilde til danskernes værdier. Skolemottoer er i sig selv en uhyre interessant genre, der kondenserer engagerede pædagogers tanker om lærdom og opdragelse. Der ligger uden tvivl et stort indsamlingsarbejde bag bogen, som oven i købet præsenterer sig smukt i en marmoreret indbinding med guldtryk. Det er imidlertid meget vanskeligt at tage den alvorligt, for indholdet svarer på ingen måde til det prætentiøse oplæg. Bogen vil ikke beskrive, men belære. Den er et i mere end én forstand mystisk bidrag til værdidebatten.

Det danske værdiunivers er ifølge Skyum-Nielsen en bygning bestående af syv dele: Byggegrunden, Lysthuset, Værkstedet, Hjerterummet, Tankegangen, Sjælesalen og Åndernes Hal. Som en vigtig del af byggegrunden finder Skyum-Nielsen værdien sandhed. »Om denne altafgørende værdi fortæller de ældste kristne tekster noget vigtigt«, skriver han og citerer derefter over mere end en side fra det såkaldte Urevangelium, vel at mærke med tilslutning og i øvrigt fuldstændig ukommenteret.

Hvad læseren nok bør vide er, at urevangeliet bestemt ikke hører til kristenhedens ældste tekster. Det er et falsum fabrikeret af en spirituelt engageret præst, G.J. Ouseley, i slutningen af det 19. århundrede. Han hævdede at have fundet det som manuskript i et tibetansk kloster, og at det udgjorde det oprindelige forlæg for de fire kanoniserede evangelier.

Som Skyum-Nielsens bog skrider frem mod kapitlerne om Hjerterum og Sjælesal, bliver det klart, at hans reference til 'urevangeliet' ikke er tilfældig. Et af hans hovedærinder er at tale for den væksttanke, som findes i new age-filosofien: en blanding af kristen mystik og østlig meditation. Den stammer i sin moderne version fra folk som netop Ouseley, Madam Blavatsky eller Rudolf Steiner. En nulevende repræsentant for denne skole er Jes Bertelsen, som har hele seks titler repræsenteret i Skyum-Nielsens litteraturliste.

Bogen afsluttes med et stort skema, hvoraf det fremgår, at værdihusets syv dele hver repræsenterer et trin imod fuldkommen indsigt, begyndende med sandhed og natur, videre over leg, handling, kærlighed, fordybelse, selvindsigt, ydmyghed, visdom for at ende i stilhed, lys, harmoni, renselse og åndsvækst. I Rudolf Steiners ånd er skemaet endda farvelagt således, at dets dele korresponderer med farvekoder i hvert af de relevante kapitler.

At få skrevet danske skolemottoer ind i denne tradition for mystisk åndelighed er en utaknemmelig øvelse, der næsten kun kan mislykkes. De to ting har kun ganske lidt med hinanden at gøre. Meningen med den tematiske opdeling af stoffet fortaber sig da også hurtigt, og bogen bliver en ørkenvandring af motto på motto hastigt citeret og nødtørftigt kommenteret. Om en egentlig analyse er der ikke tale, højst fikse ideer og uklare associationer.

Dertil afbryder Skyum-Nielsen, der er professor i mediesprog på Syddansk Universitet, ikke sjældent sin gennemgang af stoffet med indslag af personlig forargelse over det moderne mediesamfunds sansehidsende effektjageri eller passager af holistisk fromhed. Det er halvt formaning, halvt læserbrev i stift bind.

Bogen er sandsynligvis kørt af sporet allerede i indledningens ønske om at søge efter danske værdier. Der findes ganske vist fra perioden ca. 1850-1950 mange appeller til det nationale sindelag, men langt de fleste mottoer er udtryk for en dannelsestradition, der dækker hele den vestlige kulturkreds. Der er intet særligt dansk ved den. Skyum-Nielsen tematiserer ikke dannelsen som begreb, selv om den nævnes ofte nok. Især kunne den klassiske dannelses tredelte krav om indsigt i henholdsvis det gode, det sande og det skønne have tjent som en organiserende ledetråd i stedet for den lidt søgte bygningsmetafor, som anvendes.

Skal man læse denne bog med nogen som helst form for udbytte, skal det ikke være for dens evne til analyse, systematik eller overblik. Springer man de fleste af Skyum-Nielsens egne refleksioner over, har man til gengæld i kraft af glimrende registre et udmærket katalog over skolemottoer.

(Politiken 29. april 2006)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar